
I 2022 starter Tour de France i Danmark hvor de 3 første etaper afvikles.
Efter en spændende enkeltstart/prolog i centrum af Købehavn, fortsætter feltet med 2. etape fra Roskilde til Nyborg, hvorefter der sluttes af med 3. etape fra Vejle til Sønderborg.
Det professionelle felt kører 3. etape den 3. juli, men allerede 5 uger inden, den 29. maj kan du prøve kræfter på næsten de samme veje, når motionsløbet Tour de Syd afvikles.
Tour de Syd arrangeres af foreningen Kultur i Syd og er et officielt sideevent for Grand Depart Copenhagen Denmark 2022.
