Handelsbetingelser


Arrangør

Tour de Syd  arrangeres af non-profit foreningen Kultur i Syd som også er den handlende partner ved køb af startnummer mm.

Kultur i Syd
Ringridervej 89
6400 Sønderborg

CVR nr. 28065221
 

Deltagerbetingelser


Persondata og fortrolighed

Et startnummer er personligt, og det påhviler deltager at være registreret med korrekte personlige oplysninger. Overdragelse af et startnummer er muligt. Se hvordan du gør på Sportstimings FAQ.

Arrangørerne kan vise deltagers navn, klub, firma, nationalitet og fødselsår på startnumre, deltager- og resultatlister. Personlige oplysninger, der afgives i forbindelse med tilmelding og deltagelse i Tour de Syd, opbevares sikkert af arrangørerne e-mailadresser og telefonnumre anvendes til at sende nødvendig løbsinformation til deltagere for at sikre afvikling af eventen, og deltagerne har ikke mulighed for at afmelde denne kommunikation.


Brug af mediemateriale

Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvori deltagere optræder i forbindelse med Tour de Syd, kan efterfølgende frit benyttes af arrangørerne. Alle fotos, som arrangørerne benytter såvel online som på trykt materiale, herunder på hjemmesider, Facebook og Instagram, er underlagt ophavsret og må ikke anvendes med markedsførings- eller kommercielt formål uden aftale.


Startnumre

Startnumre samt T-shirts og evt. tilkøb udsendes ikke med post, men skal afhentes på dagen for løbet i de respektive startområder. Udlevering kræver fremvisning af det startbevis, der udsendes per e-mail til deltageren, inden løbet afvikles.


Aldersgrænser

I Tour de Syd er der ingen aldersgrænser for deltagelse men der forventes at deltageren har den fornødne kompetence til at kunne gennemføre den valgte distance på forsvarlig vis både hvad angår sundhed og sikkerhed.


Transport

Deltagerne i Tour de Syd er selv forpligtet til at transportere sig selv og materiel til og fra start- og målområder.

Såfremt der er fornøden interesse, tilbyder Tour de Syd, mod betaling, transport mellem målområdet og Vejle, Kolding, Haderslev og Aabenraa.

Tour de Syd tilbyder desuden, mod betaling, transport af bagage fra startområder til målområdet til udlevering efter gennemført løb. Udgår deltager undervejs er det eget ansvar at afhente bagage i målområdet.


Færdsel

Deltagere i Tour de Syd er forpligtet til at følge den gældende færdselslov medmindre konkrete anvisninger fra myndigheder afviger herfra. Dette inkluderer også at standse for rødt lys, lukkede jernbaneoverskæringer og åben bro i Sønderborg.

Myndigheder/løbsarrangør kan til enhver tid ekskludere en deltager fra løbet hvis ovenstående ikke vurderes overholdt.
 

Udstyr

Alle deltagere skal bære cykelhjelm – Deltagere der ikke overholder dette kan ekskluderes fra løbet med omgående virkning.

Triatloncykler og cykler påført triatlonbøjler og/eller pladehjul er ikke tilladt på nogen distancer.

Specielle cykler, f.eks. ladcykler, cykeltrailere og barnesæder er kun tilladt på familiedistancen med start i Gråsten. 
 

Tidsgrænse

Der er ingen officiel tidsgrænse til Tour de Syd, men deltagerne der ikke når frem til målet i Sønderborg senest klokken 18.00 har ikke mulighed for at få en tid.
 

Udgået af løbet

Deltagere der udgår af Tour de Storebælt grundet defekt, diskvalifikation, vejr, udmattelse eller andre årsager er selv forpligtet til derefter at sørge for egen transport fra stedet.

 

Tilmeldingsbetingelser

 

Bekræftelse af tilmelding

Umiddelbart efter tilmelding modtager man en købskvittering via e-mail. Modtager man ikke denne, eller opdager man fejl/mangler ved denne, bedes man kontakte kundeservice. Deltager har ansvar for at kontrollere, at alle oplysninger er korrekte.
 

Startgebyrer, administrationsgebyrer og betalingsmuligheder

Sportstiming opkræver et administrationsgebyr på DKK 15 + 0,8% af Startgebyr inkl. moms. Det er muligt at betale med Dankort, eDankort, VISA/Dankort, VISA, Mastercard, Visa Electron, Maestro, JCB Cards, American Express og MobilePay.
 

Produktansvar, fortrydelsesret og refundering

Tilmelding er bindende, og der er ingen fortrydelsesret.
 

Ansvar, Fejl og Mangler


Helbred

Deltagere skal være ved godt helbred og mene sig i stand til at fuldføre hele distancen ved egen hjælp.
 

Ansvar

Deltagere bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med, at deltagelse sker på eget ansvar, og at hverken arrangørerne, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager sig selv eller under løbet, og som ikke kan tilskrives arrangørerne. Deltagere under 18 år bekræfter desuden, at forældre eller værge har givet accept den mindreåriges deltagelse i løbet.

Evt. skader på, eller tyveri af deltagers materiel i forbindelse med Tour de Syd, herunder også parkering ved målområdet, er deltagers eget ansvar og arrangøren kan ikke drages til ansvar for dette hverken juridisk eller økonomisk.
 

Aflysning og force majeure

Hvis løbet aflyses før løbsdagen som følge af force majeure, tilbydes deltageren at deltage i et passende erstatningsløb eller at modtage delvis refusion af startgebyret i det omfang arrangøren har et overskud efter at have betalt omkostningerne ved løbet.

Hvis løbet aflyses på løbsdagen som følge af vejrforhold eller force majeure, f.eks. myndighedspåbud, ulykker og terror, betales startgebyr ikke tilbage, men der tilbydes deltagelse i et passende erstatningsevent.

I alle de nævnte tilfælde af aflysning foretages ikke tilbagebetaling af det betalte administrationsgebyr ved tilmeldingen, og arrangøren er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab, som deltageren har.
 

Forbehold for fejl og mangler

Arrangørerne tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i priser og arrangementsbeskrivelser såvel online som på trykt materiale. Al information offentliggøres med forbehold for ændringer.
 

Kundeservice

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Kultur i Syd
Ringridervej 89
6400 Sønderborg
mail@tourdesyd.dk

 

Nyhedsbrev

Få nyt om vores koncerter tilsendt ved tilføjelser i programmet

Nyhedsbrev Samtykkeerklæring
Jeg giver mit samtykke til at modtage nyhedsbreve fra Kultur I Syd.

Afmeld nyhedsbrev

 

Du kan her opsige dit abonnement på nyhedsbreve fra Kultur i Syd.
Fortryder du, kan du altid tilmelde dig igen.

Hvis du blot ønsker at skifte e-mail adresse, afmelder du først den gamle, hvorefter du tilmelder den nye.

E-mail:
I want to unsubscribe:
Facebook